En folieindpakning hos DS-Wrap tager tid, da tiden er af afgørende betydning for kvaliteten af resultatet. Derfor må du forvente en lille uge til din indpakning, alt efter opgavens størrelse, men vi lover dig til gengæld, at det er hele ventetiden værd! Grundlæggende kan du inddele vores indpakningsproces i fem trin, som vi på denne side har beskrevet.
Disse foranstaltninger er din garanti for et unikt produkt af højeste kvalitet, og sikrer en lang holdbarhed på din indpakning.
1: Når vi modtager opgaven:
Første del af processen starter fra det tidspunkt du overdrager emnet nyvasket til os. Her skal emnet stå i ca. 12 timer indtil lakken/coaten opnår korrekt temperatur, så folien binder optimalt til emnet.
2: Afmontering:
Efter emnet har stået og lakken/coaten har opnået den rigtige temperatur, begynder vi at afmontere de nødvendige dele. Dette er en meget tidskrævende proces – men alt afgørende for det færdige resultat, som får en meget pænere og langt mere professionel finish.
3: Vask og rengøring lige inden indpakning:
Lige inden selve folieindpakningen finder sted, rengør vi igen alle overflader en sidste gang for at sikre, at overfladerne er helt rene, da folien ellers vil have problemer med at binde optimalt til emnet. Dette er en yderst vigtigt del i processen som vi ligger stor vægt på, og derfor bruger meget tid på.
4: Folieindpakningen:
Nu er emnet fuldstændig klar til at blive pakket ind i din personlige folie. Dette er processens længste trin, men det er også her, at præcision og sans for detaljer betyder alt. Længden af dette trin varierer efter emnets størrelse, design og hvor stor en del af emnet der skal pakkes ind. Skal emnet pakkes helt ind i folie, kan dette trin vare i op til 4 dage.
5: Tørretid og montering:
Efter indpakningen har fundet sted skal emnet stå urørt i cirka 12 timer, for at sikre at folien har sat sig ordentlig fast til lakken/coatingen. Dernæst monteres de afmonteret dele igen, og emnet klar til levering.
Forventning:
I forbindelse med indpakningen har vi nogle få krav, som gør sig gældende. Kravene gælder ved både fuld og delvis folieindpakning.
For at lette vores arbejde er det vigtigt, at din bil er nyvasket og rengjort ved indlevering. Skulle dette mod forventning ikke være sket opkræver vi et klargørings gebyr på 1250 kr. Da det er af stor betydning for, at vi kan udføre opgaven og dermed stå inde for garantien af det færdige emne.
Garanti:
Såfremt emnet ved indlevering er angrebet af rust bortfalder vores garanti på din folieindpakning. Dette betyder ikke, at vi nægter at udføre indpakningen – din garanti bortfalder blot.
Er emnet ældre en 9 år. Ydes der som udgangspunkt ingen garanti. Med mindre at standen er så god, at vi vurdere at betingelserne for en optimal montering af folien er mulig.
Ydelser og priser:
Fuldindpakning, totalindpakning, carwrap, reklameindpakning, bil-indpakning eller folie indpakning.
Kært barn mange navne!
* Angivet pris eksempler er med standard folie.
Komplet folieindpakning af Bil:
Fra Kr. 12.500,-
–
Komplet folieindpakning af Båd:
Fra Kr. 12.500,-
–
Komplet folieindpakning af MC:
Fra Kr. 5.625,-
–
Komplet folieindpakning af Scooter:
Fra Kr. 4.375,-
–
Har du andre spændende opgaver vi kan hjælpe dig med er du velkommen til at kontakte os på tlf.: 26450000 eller på e-mail info@danskspecialpleje.dk med en grundig beskrivelse af opgaven og gerne billeder.